Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

SOLGT: Hvem er Chelseas nye ejere?

Af Jeppe Augustsen
28.05.2022 Kl. 08:34
Chelsea Football Club har fået nye ejere. Vi har set nærmere på, hvem de nye ejere er.

I starten af maj måned bekræftede Chelsea i en pressemeddelelse på deres hjemmeside, at de sidste detaljer for handlen var på plads, og at de nye ejere vil være klar til at overtage klubben fra russiske Roman Abramovich, så snart de fik accept af regeringen.

I dag har Chelsea FC bekræftet, at ejerskiftet er kommet helt på plads.

Prisen kommer til at lyde på, hvad der svarer til omkring 36,9 milliarder danske kroner. Men hvem er det der har haft den helt store pengepung fremme?

Den første nye ejer er Todd Boehly. En 46-årig amerikansk forretningsmand og investor. Ifølge Forbes, er han god for hvad der svarer til godt 36 milliarder danske kroner.

Boehly er ikke ny i sportsverdenen. Han er nemlig medejer af den succesfulde basketball klub, Los Angeles Dodgers, som tilbage i 2020 blev amerikanske mestre. Derudover har han også aktier i to andre basketball-klubber; Los Angeles Lakers og Los Angeles Sparks.

I 2015 startede han virksomheden Elridge Industries, et holdningsselvskab som har aktier i 80 virksomheder omhandlende medier, sport, finansiering, ejendomme og teknologi.

Den næste er Hansjörg Wyss. En schweizisk 86-årig forretningsmand og milliardær. Ifølge Forbes, er han god for lidt over 35 milliarder danske kroner.

I 2012 solgte han sit firma Synthes, der sælger medicinsk udstyr. Salget gik til Johnson & Johnson og lød på 139 milliarder danske kroner. Wyss har også doneret millioner af kroner til bl.a. universiteter, for at de kunne fremskynde medicinske gennembrud og også til miljøinitiativer.

Den tredje nye ejer er Mark Walter. Han er en 61-årig amerikansk forretningsmand, som ifølge Forbes er god for 27 milliarder danske kroner.

Walter er CEO for investeringsselskabet Guggenheim Partners, som har over 310 milliarder dollars i aktiver. Desuden er han ejer af basketballklubben Los Angeles Dodgers, og af den grund kender han allerede Todd Boehly. Walter kommer derfor også til Chelsea med en masse sportserfaring.

Den sidste nye ejer er investeringsfirmaet Clearlake Capital, som holder til i Californien. Firmaet blev oprettet i 2006 og har over 300 investeringer, som inkluderer datterselskaber i Dallas, Texas, London, Dublin og Irland. I spidsen for firmaet står José E. Feliciano og Behdad Eghbali.

Ifølge firmaets hjemmeside har de i øjeblikket over 505 milliarder danske kroner i aktiver under forvaltning. Ifølge BBC kommer de også til at være hovedaktionæren i klubben, men det meldes ikke, hvor mange procenter de får. 

Det bliver spændende at følge med i, hvilken betydning salget har og hvilke planer de nye ejere har for klubben.

Annonce