Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Solbakkens dom om Liverpool-duo: "De er færdige"

Af Jeppe Augustsen
22.02.2023 Kl. 10:27
Ståle Solbakken er kommet med sin dom efter Liverpools store nederlag til Real Madrid.

Liverpool led noget af et kollaps, da de i går tabte til Real Madrid i det første af de to ottendedelsfinaleopgør i Champions League.

The Reds kom foran 2-0 efter et kvarters spil, men endte med at tabe hele 2-5 til Los Blancos.

Efter kampen er Ståle Solbakken kommet med sin dom omkring flere Liverpool-spillere, og han mener bl.a., at Jordan Henderson og James Milner er færdige på dette niveau.

– Det er farligt at sige efter sådan en kamp. Flere af disse spillere var tæt på at vinde fire trofæer i sidste sæson. Men på dette niveau – i knockoutrunderne i Champions League – tror jeg, at Jordan Henderson er færdig, siger Ståle Solbakken til TV2 Norge og tilføjer:

– James Milner skal aldrig spille sådan en kamp igen. Virgil van Dijk har brug for en bedre makker, end Liverpool har nu. 

– Og så skal de unge gutter, nyindkøbene og Luis Diaz have bedre spillere, der kan hjælpe til fra midtbanen. En ny general har meldt sig i form af Bajcetic, men Liverpool skal på arbejde, lyder det fra Ståle Solbakken.

LÆS OGSÅ: Carragher langer ud efter Liverpool-stjerne: "Jeg kunne tage hans plads"

LÆS OGSÅ: Premier League-klub vil gøre verdensmester til en af verdens dyreste

Annonce