Solbakken revser United-stjerne: "Egoet er for stort"
Manchester United vandt onsdag aften med 2-0 over Tottenham ovenpå en glimrende præstation.
Det var dog ikke den gode præstation, der fyldte i medielandskabet efter kampen.
Det var i stedet Cristiano Ronaldos beslutning om at gå i omklædningsrummet, inden kampen var slut. Faktisk forlod han også selve Old Trafford, inden dommerens fløjte havde lydt for sidste gang.
Situationen fyldte også noget i det norske Premier League-studie, hvor den tidligere F.C. København-manager Ståle Solbakken kritiserede portugiserens opførsel.
– Det er et ego, som tydeligvis er så stort, at han vælger i en situation, hvor holdet spiller sin formentlig bedste kamp under Ten Hag, at sætte sig over holdet.
– Det, som at han går ind i omklædningsrummet, vil fylde mere til pressekonference end Uniteds præstation.
– Det er for mig uacceptabelt, og det bør få konsekvenser. Som jeg var inde på inden kampen; kan Manchester United leve med at have en verdensstjerne i en birolle?
– Dette bliver ved med at være et tema, så længe situationen er som den er, siger Ståle Solbakken i Viaplay-studiet.
Cristiano Ronaldo skal sandsynligvis heller ikke regne med at spille en stor rolle i forbindelse med Manchester Uniteds kamp i weekenden mod Chelsea.
Du kan se hele diskussionen i videoen øverst i artiklen.