Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sol Campbell: Han kommer aldrig til at spille en kamp for Arsenal igen

Af Emil Plovgaard
17.10.2020 Kl. 06:41
Sol Campbell tror ikke, at den tyske playmaker, Mesut Özil, nogensinde kommer i aktion for The Gunners igen.

Den tidligere Arsenal-anfører, Sol Campbell, tror ikke, at Mesut Özil nogensinde kommer i aktion for Arsenal igen. Den tyske playmaker har ikke spillet for The Gunners siden 7. marts i år, og udeblivelsen af spilletid tror Campbell fortsætter.

– Mesut Özil er en vare, der har overskredet sin salgsdato, siger Campbell til GentingBet.

Og fortsætter.

– Jeg tror ikke, der er nogen som helst chance for, at han kommer i aktion for Arsenal i denne sæson – eller for Arsenal igen. 

– Der har været flere episoder, hvor han har talt imod klubbens linje, så jeg kan ikke se, hvordan der er plads til, at han vil kunne komme tilbage.

Sol Campbell får dog ikke opbakning af sin tidligere træner, Arsene Wenger. Franskmanden mener nemlig, at Özil godt kan have en fremtid på Emirates.

– Han var ikke just den spiller med den bedste disciplin på banen. Og han var heller ikke den bedste, når vi ikke havde bolden så meget. Men det kan man håndtere, hvis man stiller med nogle mere defensivt orienterede spillere ved hans side, sagde Wenger tidligere på ugen til tyske Der Spiegel.

 
Annonce