Sønderknust United-spiller undskylder efter uheldigt sammenstød
Manchester United spillede i nat mod Wrexham i en træningskamp, som Wrexham vandt 3-1.
En af de helt store stjerner på Wrexham-mandskabet er Paul Mullin, men han måtte udgå efter 12 minutters spil efter et sammenstød med Manchester United-keeper, Nathan Bishop.
Paul Mullin måtte have behandling efter hændelsen, og efterfølgende er det kommet frem, at han punkterede en lunge ved sammenstødet.
Nu har Nathan Bishop været ude at undskylde og slå fast, at det ikke var med vilje.
– Jeg vil dele min oprigtige undskyldning. En fuldstændig fejlvurdering og en rigtig ulykke med ingen ondsindede hensigter overhovedet. Jeg ønsker dig en bedring og håber at se dig tilbage snart og score mål nogle mål, lyder det fra Nathan Bishop ifølge Daily Mail.
Wrexham-keeper, Ben Foster, har også snakket med Nathan Bishop, og han fortæller, at Manchester United-målmanden er sønderknust.
– Jeg har det så dårligt på Bishops vegne. Han er fuldstændig sønderknust. Jeg gav Pauls nummer til Nathan, så han kan komme i kontakt med ham, men ja. Han har det rigtig dårligt, og jeg føler med ham, lyder det fra Ben Foster.
Paul Mullin blev sendt en tur på hospitalet, og han har også meldt ud, at han har det godt.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. Av, av, av: Angriber punkterede lunge i sammenstød med United-spiller
2. Tottenham-ejer anklages for korruption
3. Jacob Bruun Larsen er til Premier League-lægetjek
4. Har sagt farvel til holdkammeraterne: Liverpool-stjerne tæt på skifte