Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Søndagens transferrygter: United næste destination for upopulær Inter-profil

Af Simon Jensen
23.06.2019 Kl. 06:38
Der kan være en mindre angriberrokade på vej i europæisk topfodbold, mens Manchester City i den grad nærmer sig én af Atletico Madrids profiler

Inter skulle eftersigende være så ivrige for at skaffe sig af med deres forhenværende anfører og angrebses, Mauro Icardi, at de har tilbudt ham i en byttehandel – uden yderligere betaling – til Manchester United for englændernes Romelu Lukaku. Den nye Inter-træner, Antonio Conte, skulle have set sig varm på den belgiske landsholdsangriber – Express

Tottenhams højreback, Kieran Trippier, kan være på vej til et sommerskifte væk fra den engelske hovedstad, da både Manchester United og en række Serie A-klubber står på spring for at tilknytte sig den 28-årige forsvarsspiller – Football London

Manchester City skulle være klar til at indløse Atletico Madrid-profilen Rodris frikøbsklausul på omtrent 525 millioner kroner og dermed hente den 23-årige midtbaneprofil til England – Express

Arsenal er insisterende på at hente Celtics Kieran Tierney til klubben. Selvom Unai Emery og kompagni fik afvist deres første bud på Celtic-backen, har The Gunners blot hævet buddet fra 125 til 210 millioner kroner – og håber derved at sngie sig foran Napoli, der også har meldt deres interesse i Tierney – Football London

På trods af vedholdende rygter ligner det ikke, at Arsenal får held med at hente hverken Yannick Carrasco eller Ryan Fraser til klubben i det forestående transfervindue, og derfor skulle hovedstadsklubben eftersigende være begyndt at se sig om efter andre muligheder på markedet – Evening Standard

Transfersagaen om den engelske landsholdsspiller Harry Maguire fortsætter ufortrødent, og nu skulle Manchester City givetvis være forrest i kapløbet for at sikre sig forsvarsspillerens underskrift – Manchester Evening News

Annonce