Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Søndagens transferrygter: Salg af fem United-spillere skal finansiere Sancho

Af Pelle Rigtrup
28.06.2020 Kl. 07:11
Det er blevet tid til dagens transferrygter.

Manchester United jagter Jadon Sancho, men Dortmund-stjernen koster £110 mio., og De Røde Djævle er derfor klar til at sælge hele fem spillere i form af Phil Jones, Chris Smalling, Andreas Pereira, Jesse Lingard og Alexis Sanchez. Ole Gunnar Solskjær er dog godt klar over, at det bliver svært at finde en køber til Sanchez – Daily Mirror

I Dortmund-lejren bliver de dog mere og mere sikre på, at de kan holde på den unge englænder – Goal

Watford og Newcastle er de seneste klubber til at vise interesse for Chelseas Tiemoue Bakayoko – Le 10 Sport

Tottenham vil lytte til bud på den 21-årige angriber Kazaiah Sterling, der aldrig har fået det helt store gennembrud for London-klubben – Football Insider

Jack Grealish' skifte til Manchester United er kommet et skridt tættere på, da midtbanespilleren har fundet et hus i området – Daily Express

Valencia vil tilbyde Kepa Arrizabalaga en 2-årig lejeaftale, hvilket kan åbne op for en større målmandsrokade, der blandt andet vil sende Andre Onana til Chelsea – Marca

Everton er stadigvæk interesseret i AS Romas Cengiz Ünder – Corriere dello Sport

Arsenal viser interesse for FC Portos Danilo Pereira, men det vil kræve et bud på €30 mio., hvis portugiserne skal sælge – Record

Annonce