Søndagens transferrygter: Manchester United mødes med Serie A-stjerne
Tottenham vil skille sig af med otte spillere denne sommer for at skabe nyt liv i truppen, og Danny Rose står øverst på listen over de spillere, som klubben gerne vil af med. Det kan muligvis skabe plads til, at Ryan Sessegnon i stedet kan komme til – Mail on Sunday
Mens Paul Pogba kan være på vej væk fra Manchester United, har den engelske storklub rettet opmærksomheden mod en mulig erstatning. Det kan eksempelvis være serbiske Sergej Milinkovic-Savic. Midtbanespillerens agent er fløjet til England for at mødes med Manchester United for at diskutere en mulig handel – Sport Mediaset
Bournemouth er blevet enige med Luton Town om at hente den engelske back, Jack Stacey, for £4 millioner, og et skifte er nu lige på trapperne – BBC
Manchester United-emnet Sean Longstaff er bitter over, at Rafael Benitez er fortid i Newcastle, og han overvejer derfor nu at forlade the Magpies – Sunday Mirror
Den ghanesiske angriber Jordan Ayew vil gennemføre et permanent skifte fra Swansea til Crystal Palace for omtrent £2,5 millioner, når han vender tilbage fra Africa Cup of Nations – The Guardian