Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Søndagens transferrygter: Guardiola vil hente Iniesta til Manchester City

04.03.2018 Kl. 08:32
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Der er hård kamp om den 17-årige englænder, Ryan Sessegnon, som torsdag aften vandt to priser ved London Football Awards. Både Manchester City, Manchester United og Tottenham er meget interesserede i Fulham-spilleren – Sunday Mirror

West Bromwich er ved at forberede sig på at miste flere af klubbens spillere til sommer, hvor holdet sandsynligvis er rykket ned i the Championship. Jonny Evans, Ben Foster, Craig Dawson og Jay Rodriguez er alle interessante for andre klubber – Sun on Sunday

Den tyske landstræner, Joachim Löw, som har haft stor succes i spidsen for de tyske stjerner, er favorit til at afløse Arsene Wenger i Arsenal – Mail on Sunday

Arsenal er klar til at sælge Aaron Ramsey til sommer, da klubben ikke vil risikere at miste ham på en fri transfer i sommeren 2019, hvor han har kontraktudløb – Mail on Sunday

Everton er fortsat på jagt efter en fuldgod erstatning for Romelu Lukaku, og indtil videre har hverken Sandro Ramirez eller Cenk Tosun vist sig at være den rigtige spiller. Derfor vil Merseyside-klubben forsøge at hente Jamie Vardy til klubben efter denne sæson – Sunday Mirror

Pep Guardiola er ved at have samlet et drømmehold i Manchester City, men alligevel vil den spanske manager gerne hente Andres Iniesta til Etihad Stadium, hvor den 33-årige kreatør i givet fald ville skulle kæmpe med David Silva og Kevin De Bruyne om spilletiden på den centrale midtbane – Sunday Mirror

Annonce