Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Søndagens transferrygter: Arsenal henter tre spillere for 100 millioner pund

Af Emil Plovgaard
09.08.2020 Kl. 06:01
Vi bringer dig her dagens mest hede transferrygter.

Lørdag kunne man læse, at Brighton havde afvist to bud fra Leeds på forsvarsspilleren Ben White. Det højeste bud menes at være i omegnen af 22 millioner pund. White har dog flere klubber på hånden, og blandt andre Liverpool og Chelsea er iblandt de nævnte. Sidstnævnte skulle endda gå så langt som at sælge tyske Antonio Rüdiger for at få penge nok til at hente Brighton-spilleren. – Star Sunday

Uvisheden breder sig omkring Arsenals førstemålmand, Bernd Leno, der gennem længere tid har været ude med en skade. Londonklubben ved endnu ikke, hvor længe Leno er ude, og derfor har man besluttet sig for at optrevle en målmand, der kan dække Emiliano Martinez ind. – The Sun

Både Leicester og de nykårede mestre fra Liverpool rygtes interesserede i den 24-årige venstreback, den græske landsholdsspiller Kostas Tsimikas, som til daglig spiller for den græske storklub, Olympiakos. Virker navnet bekendt, er det måske fordi, at selvsamme Tsimikas optrådte for Esbjerg fB på en lejeaftale i 2017. – The Mail

Borussia Dortmund har sat en deadline frem til i morgen, mandag. Deadlinen vedrører Manchester United og deres interesse i Jadon Sancho, som Ruhr-klubben vil have 100 millioner pund for. Sker det ikke, er den tyske storklub klar til at forsyne englænderen med en ny, lukrativ kontrakt. – Bild

Den tyske fodboldlegende, Rudi Völler, der til daglig fungerer som sportsdirektør hos Bayer Leverkusen, fortæller, at han ikke går med til at sælge Kai Havertz for under 90 millioner pund. Henvendelsen er særligt rettet mod Chelsea, der i løbet af sommeren har været kædet sammen med den tyske offensivspiller. – La Gazzetta dello Sport

Crystal Palace får sandsynligvis ikke held med at hente den nigerianske angriber, Eberechi Eze. Han er ejet af QPR, der har værdisat ham til 20 millioner pund. Så meget mener The Eagles dog ikke han er værd, og de vil kun gå med til at købe ham for det halve af QPR's værdifastsættelse. – The Sun

Den rutinerede skarpskytte, Callum Wilson, der efterhånden har rundet de 28 år, får nok ikke æren af at spille Championship-fodbold for Bournemouth i den kommende sæson. Rygterne går nemlig på, at Newcastle skulle have gjort ham til deres topprioritet denne sommer. – The Mail

Arsenal er klar til at gå transferbersærk i håbet om at tilkøbe sig tre værdifulde spillere i form af Thomas Partey, Dani Ceballos og Gabriel, der henholdsvis tørner ud for Atlético Madrid, Real Madrid og franske Lille. Kuldet forventes dog at koste 100 millioner pund, så der skal også ske en mindre udrensning. – The Guardian

 

Annonce