Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Søndagens rygtebørs: Real Madrid vil hente Benzemas afløser hos United

Af Emil Plovgaard
04.12.2022 Kl. 08:08
PLBOLD.DK er klar med søndagens rygtebørs.

Inter vil leje Lukaku i endnu en sæson
Kilde: La Gazzetta dello Sport

I denne sæson er Romelu Lukaku udlejet fra Chelsea til Inter, og den aftale ønsker den italienske storklub at forlænge yderligere med et år.

Den belgiske angriber skiftede i sommer på en lejeaftale til Nerazzurri efter en skuffende første sæson hos Chelsea.

Forleden røg han og Belgien ud af VM-gruppespillet.

Lucas Moura på vej væk fra Tottenham
Kilde: Bolavip

Lucas Mouras dage hos Tottenham synes at være talte.

Der er forlydender om, at den brasilianske Tottenham-spiller kan få ophævet sin kontrakt inden længe og dermed frit forlade klubben.

I den anledning, er det ikke lykkedes Mouras tidligere klub Sao Paulo at binde ham til en aftale, men det vil Flamengo i stedet nu forsøge at gøre.

De Jong talte med Manchester City i 2019
Kilde: The Athletic

Den hollandske midtbanespiller Frenkie de Jong skiftede i sommeren 2019 til FC Barcelona fra Ajax.

Men karrieren kunne have formet sig helt anderledes.

Hans far, John de Jong, bekræfter i et interview med The Athletic, at der var samtaler med både Manchester City og Paris Saint-Germain samme sommer som Barcelona-skiftet.

Marcus Rashford til Real Madrid?
Kilde: Daily Mirror

Manchester United kan muligvis blive tvunget ud i et salg af Marcus Rashford, der endnu ikke er nået til enighed om en kontraktforlængelse med klubben.

Situationen skulle Real Madrid angiveligt ville lukrere på, idet de har udset 25-årige Rashford som afløseren for den seneste Ballon d'Or-modtager, Karim Benzema.

Annonce