Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Søndagens rygtebørs: Newcastle i potentiel £50 millioner-handel

Af Emil Plovgaard
23.01.2022 Kl. 09:10
Her er søndagens udgave af rygtebørsen.

West Ham trækker sig fra Traoré-handel
Kilde: Football Insider

West Ham er nu definitivt ude af kampen om Wolves-stjernen Adama Traoré.

Det ser dermed ud til, at Tottenham har frit spil i forhold til at kunne tilknytte sig spanieren.

Flere medier har meldt om en pris på 200 millioner kroner for offensivspilleren.

Christian Eriksen nærmer sig Premier League-comeback
Kilde: Daily Mirror

Det er syv måneder siden, at Christian Eriksen faldt om med hjertestop i forbindelse med Danmarks åbningskamp ved EM-slutrunden mod Finland.

Og nu er han på vej tilbage mod verdens bedste liga. Brentford skulle have en kontrakt klar til danskeren, som dog lige skal overstå et lægetjek.

Du kan læse mere om historien her.

Newcastle øjner stor handel
Kilde: Daily Mail

Newcastle afholder denne søndag nye samtaler med Brightons centrale midtbanespiller, 25-årige Yves Bissouma.

Døren er åben for Newcastle, eftersom Aston Villa mere eller mindre har trukket sig fra en potentiel handel.
 
Brighton forlanger 50 millioner pund for den malisiske landsholdsspiller, der i øjeblikket har 18 måneder tilbage af sin kontrakt med The Seagulls.

Atlético Madrid jagter Chelsea-back
Kilde: Marca

Sent lørdag aften kunne Atlético Madrid fejre en sensationelt comeback-sejr på 3-2 mod Valencia, som man var bagud 1-2 mod indtil dommerens tillægstid.

Nu ønsker madrilenerne, der har været noget efter vanligt niveau i indeværende sæson, at forstærke sig.

Man skulle angiveligt have udset sig Chelseas 31-årige Marcos Alonso. Det er en spiller, man førhen også har haft kig på, inden man i 2019 hentede Renan Lodi til selvsamme position.

Annonce