Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Søndagens rygtebørs: Manchester City og Manchester United i transferkrig

Af Emil Plovgaard
24.04.2022 Kl. 06:24
Her er søndagens rygtebørs.
West Ham vil lokke nedrykningstruet spiller
Kilde: Daily Star
 
West Ham vil forsøge at lokke 29-årige Michael Keane væk fra Everton, hvis The Toffees rykker ned fra Premier League.
 
I øjeblikket er Everton at finde på 17.-pladsen i ligaen. Burnley er nummer 18 og har et point op til Everton, så det bliver en spændende slutstrid.
 
Rüdiger afviser stor lønpose
Kilde: The Telegraph
 
200.000 pund – omkring 1,8 millioner kroner – om ugen var, hvad Chelsea tilbød Antonio Rüdiger i løn.
 
Det er dog imidlertid ikke nok, skriver flere engelske medier, for tyskeren har angiveligt afvist udspillet.
 
I stedet ser det ud til, at han skal en tur til Real Madrid.
 
Erik ten Hag vil hente Eriksen til Old Trafford
Kilde: Daily Star
 
At Christian Eriksen i dette forår har leveret imponerende præstationer for Brentford, kan der ikke herske tvivl om.
 
Mange er begyndt at spekulere i, om den danske midtbanespiller skal tage skridtet op til sommer, når hans kontrakt med The Bees udløber.
 
Erik ten Hag mener, at 30-årige Eriksen ville være den perfekte spiller til at begynde hans revolution.
 
Den 52-årige hollænder er overbevist om, at han kan lokke Middelfart-knægten med sig til sin nye klub.
 
Manchester City i transferkrig med rivalerne
Kilde: Daily Mail
 
Manchester City er klar til at byde på Declan Rice fra West Ham til sommer.
 
Rice har længe været på radaren hos rivalerne Manchester United, men nu har The Cityzens meldt sig på banen.
 
Klubkaptajn Fernandinho forlader klubben til sommer, og det kan efterlade et tomrum på midtbanen, som Guardiola vil udfylde i form af købet af Rice.
 
 
 
Annonce