Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Søndagens rygtebørs: De Jong afslører klubskifte

Af Emil Plovgaard
14.08.2022 Kl. 07:27
PLBOLD.DK giver dig overblikket over søndagens transferrygter.

Snarlig Tottenham-spiller udeladt af truppen
Kilde: Fabrizio Romano

Destiny Udogie er på vej til Tottenham. Derfor blev han lørdag udeladt af Udineses kamptrup til opgøret mod AC Milan.

Det igangværende skifte betyder, at Udogie har en masse andre ting på hjernen.

Tirsdag skal han eksempelvis til det obligatoriske lægetjek hos Tottenham, erfarer Romano.

Newcastle øjner Ramos
Kilde: Sunday Express

Newcastle er fortsat på udkig efter en angriber i indeværende transfervindue, og her har man angiveligt udset sig Benficas Goncalo Ramos.

Den 21-årige angriber er i øjeblikket omdrejningspunktet for forhandlinger mellem de to klubber.

Den portugisiske storklub ønsker angiveligt at sælge Ramos for 35 millioner pund. Det svarer til 308 millioner kroner.

De Jong afslører klubskifte til holdkammerater
Kilde: Sport

Hollandske Frenkie de Jong har angiveligt fortalt sine holdkammerater, at det nu er sandsynligt, at han skifter til Manchester United.

Rygterne har varet hele sommeren, og lørdag skrev Sport så, at Manchester United ventes at lukke handlen i løbet af næste uge.

Frenkie de Jong har tidligere arbejdet sammen med Erik ten Hag, hvor makkerparret blandt andet nåede frem til semifinalen i Champions League i deres tid hos Ajax.

 

Annonce