Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

"Søn af en luder": United-stjerner involveret i skænderi

Af Emil Plovgaard
19.01.2023 Kl. 08:50
Bølgerne gik højt i onsdagens kamp på Selhurst Park.

Manchester United-stjernerne Antony og Bruno Fernandes var onsdag aften involveret i et skænderi i klubbens kamp mod Crystal Palace.

Erik ten Hags mandskab rejste mod Selhurst Park med ni sejre i ryggen, men sejr nummer 10 kom ikke i land, da Crystal Palace udlignede sent i kampen.

Tidligere i kampen kørte det heller ikke på skinner for United, da brasilianske Antony ikke var i stand til at ramme en af sine holdkammerater.

LÆS OGSÅ: United meldes tæt på ny signing

At det ikke var godt nok, fik han hurtigt at vide af portugisiske Fernandes, og da de to kan tale samme sprog, har Antony formentlig også godt opfattet, hvad der blev ment.

Således fortalte Fernandes ifølge Daily Mirror, at Antony var en søn af en luder – eller filha de puta.

Skænderiet blev dog hurtigt vekslet til jubel.

LÆS OGSÅ: David de Gea raser mod Premier League

Bruno Fernandes bragte nemlig United foran efter 44 minutters spil. En føring, der som bekendt ikke holdt kampen ud.

Trods skænderiet, slår United-fansene det hen som et godt tegn.

– Det betyder bare, at det betyder noget for dem. Gør ikke noget stort ud af det, for det gør de heller ikke selv, skriver en tilhænger af klubben, mens en anden supplerer.

– De kalder formentlig hinanden værre ting til træning hver dag. Det er to meget tændte spillere på en fodboldbane. Jeg ville ikke bekymre mig om det.

– Det er to spillere, der bærer deres hjerter helt ude på ærmet, når de går på banen. Det er der intet usædvanligt i, pointerer en tredje ifølge Daily Mirror.

Manchester United får mulighed for at hente tre point, når man søndag eftermiddag gæster Arsenal og Emirates Stadium.

LÆS OGSÅ: Liverpool overgår Manchester United

LÆS OGSÅ: United-stjerne misser storkamp

Annonce