Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Snyder United, Chelsea og Tottenham: Bayern snupper Bundesliga-angriber

Af Emil Plovgaard
22.06.2022 Kl. 17:27
FC Bayern München præsenterer inden længe endnu en angriber, lyder meldingen.
Sadio Manés tilgang var tilsyneladende ikke nok for FC Bayern München, der har tænkt sig at snuppe endnu en angriber.
 
Denne gang bliver det Sasa Kalajdzic fra Stuttgart, hvis man skal tro meldingen fra FootballTransfers.
 
Dermed slår den sydtyske gigant Manchester United, Chelsea og Tottenham i kampen om den høje angriber.
 
24-årige Kalajdzic har i alt fundet vej til nettet 24 gange i 57 optrædener for Stuttgart, og det ventes, at han skifter til Allianz Arena i en handel, som udgør 25 millioner euro.
 
Kalajdzic' formodede ankomst til München sætter yderligere skub i rygterne om Robert Lewandowskis fremtid.
 
Den 33-årige polak har tidligere gjort det klart, at han ønsker at forlade klubben denne sommer, men Bayern har gentagne gange fortalt, at de ønsker, at han fortsætter frem til kontraktudløb i 2023.

Annonce