Smykker, champagne og "The Three Degrees": Big Ron fylder 86
Når man nævner kælenavnet ”Big Ron”, så ved alle connaisseurer af engelsk fodbold og Sportslørdag-epoken, at det handler om Ron Atkinson. Manden der opfandt ”The Three Degrees” fylder 86 år i dag.
Stor spiller i lille klub
Som ungdomsspiller var Ron tilknyttet Aston Villas akademi, og på Villa Park fik han inspiration fra den berømte og særdeles innovative taktiker Jimmy Hogan, der i en årrække coachede med enorm succes og indflydelse på kontinentet, men aldrig opnåede anerkendelse i sit eget hjemland. Den historie beskæftigede jeg mig med i min bog ”40 Fantastiske fortællinger fra fodboldens moderland”.
Den unge Atkinson fik aldrig debut for Villa, der paradoksalt nok fandt den store mand for let. Så i 1959 skiftede han transferfrit til Headington United, der året efter skiftede navn til Oxford United.
Med sit – også dengang – kraftige korpus fyldte Ron godt op på Oxfords midtbane. Han blev med tiden sit holds bærende kraft med sin energiske stil og glimrende overblik. Tilhængerne gav ham tilnavnet ”The Tank”, dét med Big Ron var for indlysende og måske en smule for lavpandet for fodboldfolket i den fine gamle universitetsby.
Oxford var på det tidspunkt i sportslige vanskeligheder, for det kneb med at avancere fra den såkaldte Southern League til 4. division. Ikke blot krævede det, at man vandt sin non-league række, men klubben skulle også være i stand til at overbevise fodboldforbundet om, at man besad et troværdigt professionelt set-up for at få tilladt adgang. Efter at have vundet Southern League to år i træk med Ron Atkinson som den afgørende profil, lykkedes det at blive lukket ind i det professionelle ligasystem i 1962. Det hjalp i processen, at 4. divisionsklubben Accrington Stanley samtidig gik konkurs. Det gav en åben plads.
I 1965 rykkede Oxford op i 3. division, og Ron Atkinson nåede endda at føre sit hold op i 2. division i 1968, inden støvlerne røg på hylden tre år senere. Samlet set opnåede Ron The Tank 560 kampe for Oxford United, hvilket er klubrekord for The Yellows.
Bragende succes i WBA
I årene efter den aktive karriere etablerede Atkinson sig som manager med enorm succes i West Bromwich Albion og lidt mindre succes i Manchester United. I en lang managerkarriere var Big Ron chef i en lang række klubber, bl.a. med en afstikker til spansk fodbold og Atletico Madrid.
Tiden på The Hawthorns udviklede sig til et stormløb mod det engelske mesterskab. Atkinson dannede et slagkraftigt og seværdigt mandskab, med et godt mix af unge og mere erfarne spillere. Midtbanefundet Bryan Robson havde et ekstremt aktivitetsniveau og en bred vifte af kompetencer. Veteranen og klubhelten Tony ”Bomber” Brown bød ind med overblik og skudstyrke. Klarest i billedet stod de tre farvede aktører, power house forwarden Cyrille Regis, elegantieren Laurie Cunningham og angrebsbacken Brendon Batson. Ron gav trioen navnet ”The Three Degrees” opkaldt efter et populært poporkester med tre smukke, kvindelige sorte forsangere.
Det swingede for WBA, der længe førte ligaen i 1978-79 sæsonen, der blandt flere uforglemmelige højdepunkter indeholdt den store nytårskamp på Old Trafford, som danske tv-seere, hjemme fra sofaen kunne lade sig tryllebinde af. 5-3 vandt The Baggies i et festfyrværkeri af tempo, godt spil og mageløse mål.
I den sidste ende blev West Bromwichs program for presset. Der var kraftige snefald i januar og mange kampe blev udsat. Det betød, at Atkinsons trup blev for smal til at stå distancen, og det blev Bob Paisleys Liverpool FC der løb med titlen, 8 point foran Nottingham Forest og 9 bedre end WBA, men selv om det altså ”kun” blev til en tredjeplads, så bidrog Big Ron og hans team i høj grad til den episke fortælling om engelsk topfodbolds charme i de år.
Succesen formede den karismatiske managers image, og i juni 1981 fik han det højt profilerede job som chef i Manchester United.
Det kan lyde som et paradoks, men to FA Cup titler var bare ikke tilstrækkeligt for de kræsne og forventningsfulde fans på Old Trafford. Atkinson købte stort ind med bl.a. at hente føromtalte Bryan Robson. I Aberdeen hentede han den skotske midtbaneregissør, Gordon Strachan, og i Ajax den danske driblekonge Jesper Olsen. Med forwards som Frank Stapleton, Mark Hughes, Norman Whiteside og Brian McClair var der solid tyngde i frontlinjen. Men spillet blev ofte for hektisk og forceret. Intentionerne tog Big Ron med sig fra WBA; den kvikke og direkte tilgang. Men man sad ofte med en fornemmelse af, at der blev sparket hen over midtbanen, og personligt synes jeg faktisk ikke, at United fik nok ud af en teknisk kapacitet som Jesper Olsen.
Der blev ingen mesterskabsfejring, trods Rons berømte og karakteristiske udtalelse til pressen i 1982: ”We’ll make the critics crawl”. I 1986 havde bestyrelsen fået nok.
Efter et kort og meget turbulent ophold i Atlético Madrid i 1988, hvor Ron følte sig dolket af assistenten Colin Addison, fulgte en række ansættelser i engelske klubber uden den store succes. I 1999 blev han fyret i Nottingham Forest efter sløje resultater og en pinlig episode, hvor han satte sig i den forkerte ”dug out”.
I mange år var Atkinson en meget benyttet fodboldkommentator, men racistiske bemærkninger forplumrede i flere tilfælde hans gerning. I dag fylder Big Ron 86 år.
