Smuk Willian-kasse i sikker Chelsea-sejr
Torsdag aften fik Chelsea med Andreas Christensen i startopstillingen besøg af Dynamo Kiev uden Mikkel Duelund i Europa League.
The Blues pressede på i kampens indledning og forsøgte at udnytte et Kiev-forsvar, som slå særdeles vaklende ud. Hjemmeholdet fik på smuk vis spillet sig frem til første scoring efter 17 minutter.
Spanske Pedro fandt efter et par vævre driblinger Giroud i det lille felt, som brugte sin størrelse til at holde forsvarerne væk og lægge bolden flot af til Pedro, som gjorde det til 1-0.
Selvsamme Pedro var yderst tæt på at gøre det til 2-0 få minutter efter, men afslutningen manglede kvalitet. Der faldt ikke flere scoringer i første halvleg, og Chelsea kunne gå til pause med en snæver føring.
I anden halvleg fik Stamford Bridge en sand perle at se. Willian, der har en fortid i ukrainsk fodbold, følte et frispark henover muren op og i det korte hjørne, hvilket udløste et jubelbrøl på stadion.
Chelsea-fansene fik endnu en scoring at se, da stortalentet Callum Hudson-Odoi gjorde det til tre minutter efter 90 minutters spil på et oplæg af Ruben Loftus-Cheek.
Dermed fik London-mandskabet et fantastisk udgangspunkt med en sejr på 3-0.