Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Smuk gestus: Matic donerede 500.000 til kræftramt dreng

Af Gustav Tornby
22.09.2018 Kl. 12:23
Nemanja Matic har ifølge serbiske medier doneret omkring 525.000 kroner så en kræftramt dreng kunne modtage den nødvendige behandling.

Den lille dreng Dusan Todorovic, der kommer fra Nemanja Matic' hjemland, Serbien, har neuroblastom – den samme form for kræft, som den unge Sunderland-fan Bradley Lowery kæmpede med. 

I Serbien har der i den forbindelse været en stor kampagne om at samle penge sammen, så den fire-årig knægt kunne rejse til Barcelona og modtage den behandling, der muligvis ville kunne redde hans liv. 

Manchester United-midtbanespilleren Matic har i den forbindelse valgt at donere hele £63.000, svarende til omkring 525.000 kroner og ønskede at forblive anonym, men Dusans far har ifølge Daily Mail afsløret Matic som manden bag den flotte gestus og donation. 

I alt er der samlet næsten 1,5 millioner kroner og Dusan er netop nu i Barcelona for at begynde behandlingen. 

– Næsten 1,5 millioner kroner er blevet samlet sammen til behandlingen til den fire-årige Partizan-fan, Dusan Todorovic, skriver den serbiske klub, 

– Dette beløb inkluderer blandt andet penge, der er blevet samlet sammen fra billetsalg til kampen mod FK Rad samt en Crvena Zvezda-fan (en anden serbiske klub, der netop har mødt Napoli i Champions League, red.), der bortauktionerede sine billetter til deres Champions League-kampe. Godt arbejde, alle sammen, slutter Partizan. 

Den tidligere Benfica- og Chelsea-spiller Matic har spillet 45 kampe for det serbiske landshold, og det er ikke første gang, at han har hjulpet sine landsmænd med generøse handlinger. 

Matic opvoksede i en lille by med blot 1600 indbyggere, Vrelo. Han har efter sigende ofte betalt gæld for de lokale folk i byen og givet penge, så den lokale folkeskole har kunne blive repareret. 

Annonce