Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Smørret grin: Pogba poster kryptisk besked efter Mourinho-fyring

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
18.12.2018 Kl. 11:27
Enten var Paul Pogba glad for nyheden om José Mourinhos fyring - eller også var det bare dårlig timing i forbindelse med en marketingskampagne for adidas.

José Mourinho blev tirsdag formiddag stukket en fyreseddel i hånden, og blot en time efter var Paul Pogba umiddelbart ude med en reaktion på fyringen på de sociale medier.

De to kamphaner har haft et turbulent forhold til hinanden, siden Pogba vendte tilbage til Old Trafford fra Juventus i sommeren 2016.

Tidligere på sæsonen ramte forholdet mellem de to et nyt lavpunkt, da Sky Sports delte en video fra Manchester Uniteds træningsbane, hvor en tydeligt ophidset José Mourinho overfuser en overrasket Paul Pogba.

Sidenhen har Mourinho over flere omgange stillet uden Paul Pogba i startopstillingen – senest mod Liverpool i søndagens nederlag på Anfield.

Pogba har undladt at kommentere udeladelsen fra startopstillingen i de forgangne uger,  men kort efter nyheden om Mourinhos fyring breakede, lagde Pogba et billede på sine sociale medier, hvor han står med et smørret smil.

Kort tid fjernede Pogba dog billedet igen, men ikke inden adskillige medier havde nået at gemme det.

Læs mere om situationen under billedet:

Journalisten Chris Williams skriver dog, at der ikke var nogen ond hensigt med billedet, men at det i stedet drejede sig om et uheldigt sammenfald. 

adidas, som sponsorerer Paul Pogba, bekræfter ifølge Chris Williams, at der var tale om et planlagt marketingsfremstød,  som desværre var planlagt på forhånd til at udkomme cirka samtidigt med, at nyheden om Mourinhos fyring brød frem.

 

Annonce