Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Træner ikke med: Ajax-stjerne spares forud for United-skifte

Af Emil Plovgaard
14.07.2022 Kl. 10:17
De dyre ben skal spares, lyder meldingen.

Der er ikke råd til at gamble med 55 millioner euro – 409 millioner kroner – og derfor gør Ajax klogt i at holde Lisandro Martinez væk fra træningsbanen.

Det har den hollandske storklub så også gjort denne torsdag, beretter Hollands største avis, De Telegraaf.

Den 24-årige argentiner har sandsynligvis haft sin træningssession med sin nuværende arbejdsgiver, og det ventes, at han inden længe kan præsenteres på en aftale hos Manchester United.

I stedet for træningsbanen, var Martinez at finde i styrkelokalet, hvor han trænede nogle individuelle øvelser.

Den sidste del af forhandlingerne gennemføres denne torsdag, hvorefter Martinez muligvis kan blive en del af den trup, som United-manager Erik ten Hag har med sig til Australien.

Martinez har også været et emne hos Arsenal, men spilleren selv ønsker et skifte til Manchester United.

Annonce