Smider bombe om Rúben Amorim
Rúben Amorim har snart været træner for Manchester United i et helt år.
Spørgsmålet er dog, om han når så langt.
Den 40-årige portugiser har indkasseret 17 nederlag i Premier League, siden han tog over fra Erik ten Hag sidste efterår.
I den seneste sæson førte han klubben frem til den værste placering nogensinde i Premier League, da det blev til en 15.-plads i 2024/25-sæsonen.
Samtidig gik man glip af et trofæ, da finalen i Europa League blev tabt med 1-0 til Tottenham i maj.
Risikerer samme skæbne som Ten Hag
De bekymrende tendenser er blevet taget med ind i denne sæson, hvor det er blevet til tre nederlag i de første seks kampe i ligaen.
I slutningen af august, blev klubben endda ekspederet ud af Carabao Cuppen i anden runde, hvor man led et smertefuldt nederlag til Grimsby Town fra League Town.
Spekulationerne om Amorims fremtid har svirret i de seneste uge, og adskillige managere er blevet kørt i stilling som ny United-manager. Blandt andre Gareth Southgate, der siger ja til jobbet, hvis én betingelse opfyldes.
Amorim har ikke mange kampe tilbage

Nu smider journalisten Ben Jacobs så en bombe angående Amorims fremtid.
– Jeg tror ikke, Rúben Amorim har mange kampe tilbage til at vende tingene på hovedet.
– Jeg er ikke så sikker, selvom jeg respekterer andre meldinger, på, at han får en hel sæson.
– Jeg tror, det er mere sandsynligt, ud fra snakke med folk i klubben, at han får 38 kampe fordelt på sæsoner, og de vil bruge det som en slags målepind, siger Jacobs til The United Stand.
Haaland reagerer på vild Højlund-optur
Rasmus Højlund nettede i begge halvlege, da Napoli onsdag vandt med 2-1 over Sporting CP i Champions League.
Begge mål blev assisteret af den tidligere Manchester City-stjerne Kevin de Bruyne, og efter kampen kaldte danskeren den belgiske playmaker for et exceptionelt talent.
På sin Instagram-profil har Højlund nu reageret på den vilde optur:
Stod ikke på bingopladen
– ‘Højlund scorer to mål i Champions League efter to oplæg fra Kevin de Bruyne’ var ikke på min bingoplade i 2025.
De Bruyne forlod City i sommer på en fri transfer, og han skrev i stedet under med Napoli trods interesse fra Europa, Asien og USA.
Forud for onsdagens kamp i Champions League, havde belgieren scoret oftere end han havde assisteret med sine tre mål i de første fem kampe af Serie A-sæsonen.
Haaland reagerer på Højlund-opslag
Haaland holder øje med, hvad der sker rundt om i verden, og på Højlunds opslag har han tagget De Bruyne med følgende karakter:
– Fodr ham.
De Bruyne havde da også store roser til sin danske holdkammerat efter 2-1-sejren.
– Højlund har en masse kvalitet og som angriber er man nødt til at kunne lugte mål.
– Han vokser en masse, og han er meget lig Haaland. De kan begge lide at angribe i dybden. Måske falder Højlund en smule mere ned i banen, men jeg mener, han bør angribe dybden en masse, for han kan score en masse mål for os og give os store fordele, lød det.

Andetsteds har journalist smidt en bombe om Rúben Amorim. Læs mere her.


















