Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

SLUTSTILLING: Manchester United og Chelsea slutter i top fire

Af Jeppe Augustsen
26.07.2020 Kl. 16:57
Sejre til Manchester United og Chelsea sikrede dem en plads i top fire.

Der var spænding til det sidste i 38. spillerunde, hvor de to sidste pladser i top fire og dermed kvalifikation til næste års Champions League skulle findes.

Chelsea kunne hjemme sikre sig en plads i top fire med minimum ét point mod Wolverhampton, og det lykkedes for The Blues. I slutningen af første halvleg nettede både Mason Mount og Olivier Giroud, og dermed stod Chelsea med det ene ben i top fire.

Der kom ikke flere scoringer på Stamford Bridge, og dermed var top fire-pladsen sikret for Lampard & Co.

På King Power Stadium skulle Leicester og Manchester United kæmpe om den sidste plads i top fire, hvor De Røde Djævle kunne nøjes med uafgjort, mens Leicester skulle have en sejr med Chelseas sejr. 

Her var der chancer i begge ender, hvor Jamie Vardy bl.a. ramte trekantssammenføjningen i anden halvleg. Med 20 minutter igen af den ordinære spilletid fik Manchester United tildelt et straffespark, som Bruno Fernandes sikkert eksekverede fra straffesparkspletten. I dommerens tillægstid gjorde Jesse Lingard det til 2-0, og det sikrede Manchester United tredjepladsen, da de endte med en bedre målscore end Chelsea.

Andetsteds spilledeTottenham uafgjort mod Crystal Palace på Selhurst Park og kravlede dermed forbi Wolverhampton på sjettepladsen grundet en bedre målscore. Dermed skal de ud og spille Europa League i næste sæson, mens Wolverhampton må vente og se, om Chelsea vinder over Arsenal i FA Cuppen, så syvendepladsen giver adgang til Europa League-kvalifikation.

Annonce