Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Slut med "It's coming home": Nu vil FA droppe populær sang

Af Emil Plovgaard
05.05.2022 Kl. 07:40
Det engelske fodboldforbund, FA, vil afskaffe den populære sang i officielt regi - og der bliver gjort grin med beslutningen.

It's coming home. It's coming home. It's coming. Football's coming home.

Hvis man af og til ser slutrunder, der har det mindste med fodbold at gøre, vil man nok ikke undgå at have hørt ovenstående tekst fra højrøstede englændere.

Den populære sang fra bandet Three Lions, der fik sin debut til EM-slutrunden i England i 1996, kan dog være på vej til at blive skiftet ud. I hvert fald fra officielt hold.

Det engelske fodboldforbund, FA, vil nemlig fremover benytte sig af en anden officiel VM-sang, fordi den af nogen kan opfattes som værende arrogant og snobbet.

En sang, der efter sigende er i spil til at afløse sangen, er "Sweet Caroline" af Neil Diamond. Det skriver Daily Mail.

Berømte englændere som Paul Gascoigne og Piers Morgan har dog gjort grin med beslutningen.

– FA har totalt mistet grebet. Man kan ikke tage sangen fra os. Det vil være det samme som at sige, at vi ikke længere kan flage med et St. George-flag, lyder det fra Gascoigne til The Sun, og han fortsætter.

– Denne woke nonsens har ingen plads i fodboldens verden. Det er bare en god sang.

Arsenal-tilhængeren Piers Morgan, der i disse dage virker som vært for TalkTV, istemmer Gascoignes holdning.

– Sangen handler om at befinde sig i 30 års smerte, fordi man ikke vinder noget. Hvordan kan nogen påstå, at det er arrogant, spørger Morgan.

Annonce