Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Slot slår fast: Liverpool-stjernes fremtid i fare

Af Emil Plovgaard
17.05.2025 Kl. 15:50

Arne Slot har sat Federico Chiesa på prøve og udfordret ham til at bevise, hvorfor han fortjener en fremtid i Liverpool.

Den italienske offensivspiller er den eneste nye signing, siden Slot tiltrådte som cheftræner, men Chiesa har kun fået 41 minutter på banen i Premier League. 

Senest var han helt ude af truppen i 2-2-kampen mod Arsenal.

Chiesa kom til Liverpool fra Juventus for 10 millioner pund sidste sommer, men ankom i dårlig form efter at være blevet frosset ud af Thiago Motta hos Juventus og uden en rigtig pre-season. 

Han har siden været bagud på fitness og har ikke kunne spille sig foran konkurrenterne.

Slot bekræfter: Chiesa har en fremtid i Liverpool

Alligevel understreger Arne Slot, at Chiesa fortsat har en fremtid på Anfield.

– Har han en fremtid her? Ja, absolut. Alle spillere her har en fremtid, sagde Slot og fortsatte:

– Hvis han kommer tilbage i topform til næste sæson – hvilket han næsten ikke har været det første halve år – så kan han tage næste skridt. Det handler om spilletid, og den kan jeg give ham i pre-season, så han kan bygge på.

Slot forklarede samtidig, hvorfor Chiesa endnu ikke har fået chancen:

– Han konkurrerer med Mo Salah på højrekanten, og på venstrekanten er det Cody Gakpo og Luis Diaz. De har alle haft en fremragende sæson. Chiesa har kvaliteterne til at spille for os, men han var ikke lige så fit som de andre i starten, og så er det svært at bryde ind, når de andre præsterer.

Pre-season bliver nøglen for Chiesa i Liverpool

Slot påpeger, at pre-season bliver Chiesas store mulighed for at vise sig frem:

– Det samme gjaldt for Konate og Van Dijk. Nogle mente, jeg burde have roteret mere, men jeg vidste, at chancen for at vinde var størst med dem på banen. Derfor er pre-season vigtig for spillere som Chiesa, der skal bevise deres værd, slutter Slot ifølge Daily Mail.

Andetsteds var en stor brøler årsag til, at Rasmus Højlund blev flået fra banen.

Seneste nyt

Annonce
Annonce