Slot bekræfter trist melding om Alexander Isak
Liverpool har offentliggjort en nedslående nyhed for klubben og dens fans, der handler om rekordindkøbet Alexander Isak.
Angriberen har gennemgået en operation efter at have pådraget sig en alvorlig skade mod Tottenham i den seneste spillerunde af Premier League.
Efter kampen blev Isak sendt til nærmere undersøgelser, som fastslog, at der var tale om et brud og dermed et brækket ben. Operationen blev gennemført mandag aften.
The Reds har ikke ønsket at melde noget konkret ud om, hvor længe Isak er på lazarettet, men meldinger fra The Athletic peger på, at der kan være tale om et fravær på flere måneder.
Skaden til den tidligere Newcastle-målmager skaber store udfordringer for Liverpool, som nu kun råder over Hugo Ekitiké som klassisk angriber i førsteholdstruppen.
Samtidig florerer rygter om Antoine Semenyo, der er stærkt eftertragtet og ventes at skifte klub i det kommende transfervindue. Denne jagt kan nu blive intensiveret.
Hvad siger Arne Slot om skaden Alexander Isak?
Ifølge Arne Slot, der har udtalt sig til Liverpools officielle kanaler, er det muligt med at comeback senere i løbet af sæsonen, selvom det ser dystert ud lige nu.
– Det har været en virkelig udfordrende og vanskelig periode for ham.
-Man kommer til en ny klub, og normalt, når man kommer til en ny klub, er man meget begejstret og vil gerne straks vise alle de kvaliteter, man har, men det var simpelthen umuligt, indleder hollænderen og fortsætter:
– Måske er der ingen, der forstår det, men hvis man ikke har trænet seriøst med holdet i tre eller fire måneder og spiller i denne liga… i denne liga skal man være i topform for at kunne påvirke en fodboldkamp.
– Vi havde næsten ingen tid til at træne, så vi vidste hele tiden, at det ville tage tid for ham.
– Derfor er det så uheldigt, at han nu er skadet, for jeg tror, vi alle så med hans mål mod West Ham og med dette mål [mod Tottenham], at han kom tættere og tættere på den spiller, han var i Newcastle, afrunder Liverpool-bossen således.
Samtidig forlyder det nu, at to superstjerner kan være på vej mod et tidligt exit fra Liverpool. Læs mere.
Forlod FCM for et år siden: Nu kan stjerne skifte til FCK

















