Slot bekræfter: Liverpool-stjerne skadet
Liverpool er kastet ud i en mindre krise under Arne Slot, efter holdet led sit fjerde nederlag i træk i weekenden mod Manchester United.
Tidligere er The Reds blevet slået af Crystal Palace, Galatasaray og Chelsea.
Den dårlige stime har sendt mestrene ned på Premier Leagues fjerdeplads.
Holdet er nu markant svækket af skader til profiler som den normale førstekeeper Alisson, mens Arne Slot står over for et enormt pres for at vende skuden i midtugens Champions League-opgør.
Nu er en af de vigtigste Liverpool-spillere også gået i stykker, hvilket den hollandske cheftræner bekræfter.
Liverpool i nye skadesproblemer
Det drejer sig om Ryan Gravenberch, der har været en absolut profil for mesterklubben igen i denne sæson.
– Jeg tog ham ud, fordi han vred om på sin ankel, sagde Arne Slot efter kampen ifølge DaveOCKOP, hvor han tog den hollandske midtbanespiller fra banen i det 62. minut sammen med Conor Bradley og Alexis Mac Allister.

Det er ikke længe siden, at Gravenberch har været skadet, men nu er den altså gal igen. Der er dog fortsat ingen tidshorisont på ankelskaden fra Manchester United.
Næste modstander for Liverpool er i Champions League, hvor Eintracht Frankfurt venter på udebane i midtugen. Her har The Reds tre point efter de første to kampe.
Efter Manchester Uniteds første sejr på Anfield over Liverpool i næsten 10 år, så er der én ting ved Rúben Amorim, som alle taler om. Læs mere lige her.
Liverpool i voldsom formkrise: Her er Arne Slots reaktion
Liverpool hænger med næbet for tiden.
Søndag aften led de forsvarende engelske mestre deres fjerde nederlag i træk, da Manchester United kom, så og sejrede på Anfield.
Rúben Amorim snuppede således de tre point mod Liverpool med hjælp fra en lynscoring af Bryan Mbeumo og et sent mål fra Harry Maguire.
The Reds er som nævnt oppe på fire nederlag på stribe, heraf tre af disse i Premier League-regi.
Nu forholder cheftræner Arne Slot sig til den alvorlige situation, der er opstået efter en sæsonindledning, der ellers bød på syv sejr i rap.
Er Liverpool i krise?
– Det er altid svært at spille mod et hold, der står i en lav blok og som spiller lange bolde. Det gør det svært, hvis vi er nede (1-0 efter et minut, red.) så tidligt, indleder Arne Slot ifølge NBC og fortsætter:
– Hvis du havde fortalt mig før kampen, at vi ville skabe lige så mange chancer, som vi gjorde mod en lav blok, ville jeg have troet, at vi ville have vundet kampen.
Cody Gakpo havde blandt andet tre forsøg på stolpen og en fri header foran målet, men formåede blot at score et enkelt mål.
Efter Manchester United første sejr på Anfield over Liverpool i næsten 10 år, så er der én ting ved Rúben Amorim, som alle taler om. Læs mere lige her.


















