Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Slog Smalling rekord med scoring mod Bournemouth?

Af Kalle Thue Gregersen
19.04.2018 Kl. 11:44
Chris Smalling kom på tavlen på tredje udekamp i træk, og det er der ingen Manchester United-forsvarer, der før har præsteret. Eller hvad?

Chris Smalling scorede kampens første mål i udebanesejren over Bournemouth onsdag aften. Den engelske forsvarsspiller havde også scoret for Manchester United i de to forrige udekampe mod Crystal Palace og Manchester City. 

Det betyder, at landsholdsspilleren nu har scoret i The Red Devils' seneste tre udekampe, og det er ny rekord. Eller hvad?

John O'Shea præsterede at gøre det samme i 2006/07-sæsonen, men da ireren scorede for tredje udebanekamp i træk i en kamp mod Liverpool, blev han skiftet ind på den defensive midtbane. I de to andre kampe spillede O'Shea højreback mod Portsmouth og Everton.

Dermed har Smalling og O'Shea begge scoret i tre udebanekampe i træk, men O'Shea huserede ikke i forsvaret i alle tre kampe, som Smalling har gjort. 

 

Annonce