Slog Arsenal på Highbury: Da en "amatør" fra Valby rystede de engelske stjerner
Birger Hvirring Larsen var en robust og pålidelig centerhalf, og en helt igennem ægte Frem’er.
Larsen kom op igennem Valbyklubbens ungdomsafdeling med en meget talentfuld årgang i slutningen af 1950’erne sammen med blandt andre målmanden Leif Nielsen, som Birger udviklede et godt defensivt samarbejde med.
EM-slutrunde med urutineret defensiv
I 1959 optrådte Birger Larsen som forsvarskrumtap på det såkaldte skolelandshold, en pendant til nutiden U-16 eller U-18 landshold. Med på dét hold var også førnævnte Leif Nielsen, Brønshøjs Finn Hartmann og B.1909’eren Mogens Engstrøm.
Som ynglingeårgang kom Leif og Birger i hænderne på den tidligere angrebs-legende Erling Sørensen, og blot et par år senere var de klar til at forstærke Frems førstehold. Det var tiltrængt med nyt blod, for på det tidspunkt var Frem langt fra fordums ære og hæder. Valbyklubben rykkede ned i 2. division i 1960, samtidig med at ynglingeholdet vandt DM.
I 1963 debuterede Birger Larsen på landsholdet som afløser for Esbjergklippen John Madsen, der på det tidspunkt meldte fra til nationalmandskabet. Der var stærke diskussioner i pressen om man skulle satse på Birger, Bruno Eliasen eller Kaj Andersen fra B.1913 på det landshold, der blev bygget op i kvalifikationen til EM i 1964 i Spanien. Det blev den unge Frem’er der blev foretrukket, og debuten var meget lovende. Danmark besejrede Albanien i Idrætsparken med 4-0, og Larsen fik god kritik, selv om han blev offer for en grim albansk tackling, der gjorde at hans skinneben måtte behandles for en lang flænge i anden halvleg.
I efteråret 1963 gjorde John Madsen et kortvarigt comeback, men meldte så atter fra året efter. Landsholdet kvalificerede sig (først og fremmest på et næsten absurd lodtrækningsheld) til EM-slutrunden, og i den forbindelse spillede Birger Larsen sin 3. og 4. landskamp i semifinalen og bronzekampen, mod henholdsvis Sovjet og Ungarn. Også i de kampe fik samarbejdet med keeperen Leif Nielsen en markant betydning. Nielsen debuterede mod russerne og spillede to fremragende kampe.
Birger Larsen styrede forsvaret på forbilledlig vis med blot 2 landskampe i bagagen. Backerne, Bent Wolmar fra AGF og klubkammeraten Kaj Hansen, var ligeledes ganske urutinerede.
Danskerne gik ned med ære i kampen om turneringens tredjeplads, idet Ungarn blev tvunget ud i forlænget spilletid efter 1-1 i den ordinære kamp. Det var altså tæt ved at resultere i Danmarks første EM-medalje i historien. Magyarerne, med en fremragende angrebsduo bestående af Ferenc Bene og Florian Albert, vandt dog til sidst med 3-1.
Slog Arsenal på Highbury
I 1965 sloges Birger Larsen med Køges høje (nyligt afdøde) Karl Hansen om landsholdspladsen i det centrale forsvar, og i 1966 blev Frem’eren fortrængt af Ikasts Henning Boel. Samlet blev det til 12 landskampe for Birger Larsen. Han var reserve 12 gange. Desuden repræsenterede han to gange Københavns udvalgte hold i den årlige prestigematch mod Provinsen, og han var også med for Stævnet, da man overraskende slog Arsenal på Highbury med 3-2 i UEFA Cup (Messeby) turneringen i efteråret 1963. Det var i øvrigt i den kamp hvor føromtalte klubkammerat Leif Nielsen fik sit helt store gennembrud. Arsenal havde dog vundet den første match med 7-1 i København.
Trofæer og titler blev det aldrig til for Birger Larsen. Men han hjalp sin klub til oprykning til første division i 1963, og i årene derefter var Frem med i toppen flere gange. I 1965 blev man nummer 4, og i 1966 og 67 blev det til sølvmedaljer efter henholdsvis Hvidovre og AB. I 1968 vandt Frem bronze efter KB og Esbjerg. Alle tre tophold sluttede på 29 points, så afgørelsen var ekstremt tæt.
I 1969 takkede Birger Larsen af som aktiv efter omtrent 200 førsteholdskampe, men fortsatte i mange år som leder i sin hjerteklub, som han også repræsenterede i DBU’s udtagelseskomité.
Udenfor grønsværen var Birger aktuar, et job som han bestred i mere end 40 år i samme firma.
Han gik bort i 2024.
