Slagter Danmarks nye landstræner: ‘Uambitiøst’
Brian Riemer blev tidligere torsdag præsenteret som ny landstræner for Danmark.
Det er dog ikke alle, der er begejstrede for ansættelsen.
Læs også: Ekspert reagerer på Riemer som landstræner
Heriblandt Morten Crone Sejersbøl, som er journalist og selvstændig kommunikationsrådgiver.
Han mener, at det er det dårligste trænervalg, DBU har foretaget i nyere tid.
– Det er ikke nyt, at han er i spil. Men det er stadig overraskende. Som i meget overraskende.
– Det er nok det mest overraskende og mest uambitiøse trænervalg, DBU har foretaget i nyere tid siden Sepp Piontek.
Crone Sejersbøl blev efterfølgende spurgt ind til, hvorfor han mener dette.
– Fordi Danmark har rigtig mange trænere på højt niveau. Det er rigtigt, at Brian Riemer har været træner på højt niveau i Anderlecht i to år, hvor han så blev fyret. Derudover har han været assistenttræner i hele sin karriere.
– Jeg kan rigtig godt lide Brian Riemer. De gange, jeg har interviewet ham, har det været godt, kompetent fodboldfagligt selskab.
– Men han er måske ikke engang i top-8 over de danskere, der bestrider de største trænerjobs lige nu.
– Hvorfor i alverden skal han (Lars Knudsen, red.) skiftes ud med Brian Riemer, spørger Morten Crone Sejersbøl retorisk.
Læs også: DBU foretrak én særlig ting ved ny landstræner
Riemers første opgave som dansk landstræner bliver en hjemmekamp mod Spanien i den kommende landskampstermin. Herefter venter et opgør på udebane mod Serbien.
Se mere i videoafspilleren øverst.



















