Sky: West Ham vil byde endnu engang på Arnautovic
Marko Arnautovic vil ikke være hos Stoke længere, og den kontroversielle østriger har indgivet en transferanmodnining. Hans næste destination kan meget vel blive West Ham.
London-klubben har allerede budt £15 millioner og £20 millioner for kantspilleren, men Stoke har afvist begge bud, men the Hammers har ikke indstillet jagten på Arnautovic. Tværtimod.
Ifølge Sky Sports gør de sig klar til at byde for tredje gang på Stoke-profilen, men de vil vente til tiden er den rette, lyder meldingen fra det britiske medie.
I øjeblikket er Marko Arnautovic sat ud af spillet med en knæskade, som han pådrog sig forleden i en træningskamp mod schweiziske Nauchatel Xamas.
Den østrigske landsholdsspiller kom til Stoke fra Werder Bremen i 2013 for £2 millioner, og han har sidenhen spillet over 100 kampe for the Potters.