Sky: West Ham jagter Lazio-spiller
Det blev til en skuffende 13. plads for ambitiøse West Ham i den netop overstået sæson, og the Hammers vil derfor bruge sommeren på at forstærke sig på flere positioner.
Tidligere i dag skrev Daily Mirror, at London-klubben var nået til enighed med Fulhams Ryan Fredericks, men højrebacken bliver næppe den eneste nye mand i truppen.
Ifølge Sky Sports er West Ham meget interesseret i Lazios brasilianske offensivspiller Felipe Anderson, der i flere sæsoner har leveret varen for hovedstadsklubben.
Det er således blevet til 34 mål og 42 assists i 177 kampe for italienerne, hvillket må siges at være ganske godkendt. Klubber som Chelsea og Manchester United har da også tidligere haft følerne ude efter brasilianeren, men nu er han i kikkerten hos West Ham.
The Hammers håber på at få de fleste handler i hus inden VM, så de er helt klar til næste sæson. Udover Fredericks og Anderson har de også set sig lune på FC Barcelonas Marlon, West Bromwichs Jay Rodriguez og Genoas Armando Izzo.