Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sky: West Ham byder på tysk VM-aspirant

14.05.2014 Kl. 16:02
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

West Ham lukkede hele 51 scoringer ind i årets Premier League-sæson, og søger derfor forstærkninger til defensiven det kommende transfervindue. Øverst på ønskelisten skulle den blot 21-årige tyske juvel Antonio Rudiger være at finde, og en handel kan muligvis være nært forestående mellem de to parter.

Således melder kilder fra pålidelige Sky Sports, at West Ham allerede har taget kontakt til den tyske traditionsklub, Stuttgart, der med nød og næppe undgik nedrykning fra den tyske Bundesliga denne sæson. The Hammers skulle angiveligt have fremsat et tilbud på £5 millioner i overgangssum, og med yderligere £2 millioner alt efter landsholdsspillerens præstationer.

Antonio Rudiger er stadig i spil til en VM-billet for Tyskland, og var således med, da et reservespækket tysk mandskab spillede 0-0 med Polen i en venskabskamp for mindre end fireogtyve timer siden. 

Annonce