Annonce
Annonce
Foto: Getty Images
Sky: West Brom og Newcastle bytter angribere
Dwight Gayle var Newcastles helt store oplevelse i forrige sæson i The Championship, men efter oprykningen til Premier League havde englænderen svært ved at genfinde sin form.
Faktisk blev det kun til seks mål i 35 Premier League-kampe i sidste sæson.
Det, kombineret med et forestående salg af Aleksandar Mitrovic til Fulham, har fået the Magpies til at agere på transfermarkedet.
Ifølge Sky Sports har de udset sig et køb af West Bromwich-angriberen Salomon Rondon.
Det køb ville sagtens kunne blive en realitet, da West Bromwich har interesse i førnævnte Gayle, hvorfor en byttehandel muligvis er under opsejling.
Annonce