Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sky: Watford forstærker forsvaret med West Brom-klippe

Af Steffan Axelsen
29.06.2019 Kl. 15:58
Watford har været en tur nede i Championship for at finde forstærkninger til klubbens forsvarskæde.

Watford er enige med West Bromwich om et køb af den 29-årige forsvarsspiller Craig Dawson.

Det skriver Sky Sports.

Watford har købt Dawson for den nette sum af 5,5 millioner pund og bliver klubbens første signing denne sommer.

Craig Dawson skal nu gennemgå de obligatoriske lægetjek, inden en underskrivning med Premier League-klubben kan finde sted.

Dawson spillede i den forgangne sæson 45 kampe for The Baggies på tværs af alle turneringer og hjalp klubben med i playoff-kampene til Premier League, hvor det dog blev til nederlag mod Aston Villa i semifinalen.

West Bromwich har ikke været for glade for at slippe Craig Dawson, men siden han kun har et år tilbage af sin kontrakt, har klubben indvilget i at sælge for stadig at kunne tjene på ham.

Craig Dawson har spillet i West Bromwich siden 2010.

Annonce