Sky: United får fri bane - Real Madrid opgiver Pogba
Paul Pogba har i længere tid været et stort samtaleemne i den europæiske sportspresse, hvor han især er blevet rygtet til Manchester United og Real Madrid.
Inden for de seneste par uger har det dog været meldt, at Manchester United skulle være favoritter til at hente den franske midtbanespiller.
Det skyldes, at Jose Mourinho & Co. skulle være klar til at betale Juventus i omegnen af £100 millioner, og det er for høj en pris for Real Madrid.
Nu melder Sky Sports, at Manchester United har fået fri bane til at bringe Paul Pogba tilbage til Old Trafford, da den spanske hovedstadsklub har meldt sig ud af jagten.
Real Madrid-præsident, Florentino Perez, har accepteret, at de ikke kan hamle op med Manchester United rent økonomisk – både beløbet til Juventus samt lønnen til Paul Pogba. Derfor har de indstillet jagten på Juventus-stjernen.