Sky: Sunderland vil handle i Lorient
26-årige Koné skal være den længe ventede stabilisator i Sam Allardyces Sunderland-forsvar, der ikke har set alt for godt ud i denne sæson.
Koné har gjort det godt i Ligue 1 i denne sæson, hvor han har spillet 15 kampe i det centrale forsvar for Lorient, der ligger nummer otte i Ligue 1. Sky Sports beretter, at Sunderland er interesseret og overvejer at sende et bud afsted på spilleren, men at det endnu ikke er sket.
Den franske avis L'Equipe skrev tidligere, at de to klubber skulle være enige om en pris på Koné, men det mener de engelske medier ikke er korrekt, selvom de bekræfter interessen fra The Stadium of Light.
Sunderland er under stregen i Premier League på 19. pladsen. The Black Cats er lige nu to point fra at være på den rigtige side af stregen.