Sky: Sunderland får konkurrence om Fer
Sky Sports skriver nu, at kilder tæt på klubberne siger, at også West Ham har meldt sig under fanerne i kampen om den 25-årige hollænder. West Ham er på jagt efter Alex Song, men hvis det ikke lykkes for klubben at hente ham, så er Leroy Fer øverst på ønskelisten.
The Guardian meldte ellers tidligere på dagen ud, at Yann M'Vila og Leroy Fer begge var så godt som Sunderland-spillere, men sidstbævnte er altså ikke så sikker som først ventet.
QPR skal spare lønningerne i den kommende sæson, da man er en tur nede i The Championship. Derfor vil man ikke sælge Fer permanent og der er tale om sæsonvarige lån, hvis West Ham eller Sunderland vil slå til på den alsidige herre.
Leroy Fer var blandt profilerne for QPR i sidste sæson. Det var Fers første sæson på Loftus Road, han kostede QPR omtrent 85 millioner kroner, da han kom til klubben fra Norwich sidste sommer.