Sky: Stoke har eftertragtet kantspiller til lægetjek
Inter-midtbanespilleren, Xherdan Shaqiri, var på plads på Britannia Stadium, hvor han så Stoke tabe til Liverpool. Det satte for alvor gang i rygterne om et skifte til Stoke, og nu ligner det også, at det blive Mark Hughes' mandskab, som løber med schweizerens underskrift.
Til trods for, at den schweiziske avis Blick tidligere i dag hævdede, at Inter er nået til enighed med Everton, så melder det respekterede medie Sky Sports nu, at Shaqiri er til lægetjek hos Stoke.
Tilbage i januar var det Liverpool, som var ude efter Shaqiri, men der valgte han at skifte fra Bayern München til Inter, hvor han dog ikke blev en succes, og derfor leder efter en ny klub allerede.
Flere klubber har hen over sommeren været sat i forbindelse med Shaqiri, her i blandt Schalke, Liverpool, Everton og Stoke.