Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sky Sports: Manchester Uniteds aftale med Fred er lige på trapperne

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
24.05.2018 Kl. 10:48
Ifølge Sky Sports er Manchester United nået så langt i forhandlingerne med Shakhtar Donetsks Fred, at en aftale er lige om hjørnet

Det tyder mere og mere på, at der er hold i rygterne om, at Fred og Manchester United er i forhandlinger i øjeblikket.

Sky Sports skriver nemlig torsdag middag, at The Red Devils er nået så langt i forhandlingerne med den 25-årige midtbanespiller, at en aftale er tæt på at være på plads.

Det stemmer nogenlunde overens med rygterne fra andre engelske medier, der tidligere torsdag kunne berette, at en aftale med brasilianeren kunne færdiggøres allerede næste uge.

Dermed ser det ud til, at Manchester United skaffer en afløser til Michael Carrick, der har lagt støvlerne på hylden.

Manchester City skulle angiveligt også have haft interesse i Fred, men det tyder på, at de blå rivaler nu har øjnene rettet mod Napolis Jorginho i stedet. 

Man må aldrig bedømme en spiller kun på en Youtube-video, men hvis du ikke har set meget til Fred, fordi han spiller i den ukrainske liga, så har du chancen for at få en forsmag på brasilianerens evner herunder:

 

Annonce