Sky: Southampton utilfreds med FA's beslutning om at annullere rødt kort
Der var dramatik for alle pengene, da Arsenal i seneste spillerunde mødte Southampton. I slutningen af opgøret blev Arsenals Mohamed Elneny og Southamptons Jack Stephens begge udvist, og kampen sluttede dermed med 20 mand på banen.
I går valgte FA dog at annullere Elnenys røde kort, da de ikke mente, at dommeren tog den korrekte beslutning ved at smide ham ud for voldelig adfærd.
Den beslutning vækker ikke just begestring i Southampton, der nu må se bort fra Stephens i de næste tre kampe.
Ifølge Sky Sports er Saints ikke enig i beslutningen om at udvise Stephens, mens de samtidig også mener, at Jack Wilshere skulle have været straffet for at starte episoden, der førte til Stephens' røde kort.
Wilshere fik gult kort i situationen, men ifølge Southampton skulle englænderen have set rødt, og de er derfor rasende på FA.
Southampton må nu undvære Stephens mod Chelsea og Leicester i Premier League, mens FA Cup-semifinalen mod Chelsea også bliver uden midtstopperens deltagelse.