Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sky-reporter: Eriksen-saga kan gå hen og blive ubehagelig

Af Jeppe Augustsen
10.07.2019 Kl. 09:25
Michael Bridge frygter, at hele transfersagaen om Christian Eriksen kan gå hen og blive ubehagelig.

Der er i øjeblikket stor uvished omkring Christian Eriksens fremtid.

Den danske Tottenham-profil har et år tilbage af sin kontrakt, og Tottenham vil efter sigende gave ham solgt denne sommer fremfor at miste ham på en fri transfer næste sommer.

Real Madrid ser ud til at være den mest sandsynlige destination for Christian Eriksen, og Tottenham-fans er allerede begyndt at forberede sig på et exit.

Men ifølge Sky Sports-reporten, Michael Bridge, kan sagaen gå hen og blive ubehagelig.

– Nogle fans er ikke begejstret for hans ønske om at skifte, mens andre ønsker ham det bedste i fremtiden og er spændt på muligheden for at se Lo Celso og Ceballos i klubben, siger Michael Bridge til Sky Sports.

– Eriksen topper Tottenhams assistliste hver sæson, så man skal passe på med, hvad man ønsker sig. Hvis Spurs sælger Eriksen og får Lo Celso og Ceballos, så vil fansene være glade, men vi snakker om en transfersaga. Spurs rejser på pre-season nu her, og det kan gøre hele sagaen ubehagelig, lyder det fra Michael Bridge.

Annonce