Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sky: Profiler støttede ikke Moyes

23.04.2014 Kl. 18:23
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Efter længere tids spekulationer blev det igår klart, at Manchester United har valgt at skille sig af med den skotske manager, David Moyes, der aldrig blev en succes i sine ni måneder som frontmand for de forsvarende mestre.

David Moyes takkede tidligere på dagen klubben, fansene og ikke mindst Sir Alex Ferguson, for at have fået chancen hos Manchester United, men han nævnte ikke med et eneste ord spillertruppen, der tidligere har været meldt utilfreds med skotten og hans træningsmetoder.

Her til aften forklarer kilder fra Sky Sports, at det hovedsagligt var erfarne profiler i truppen, der ikke kom overens med Moyes, og som ikke delte hans visioner for klubben fremadrettet. Der nævnes dog ingen navne.

50-årige David Moyes nåede at få ni måneder eller helt præcist 296 dage som manager for Manchester United. 

Annonce