Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sky: Ny Son-aftale under opsejling

Af Rasmus Bendrup
16.03.2018 Kl. 17:51
Tottenham vil forlænge kontrakten med Heung-Min Son, der har imponeret for London-klubben i denne sæson.

Heung-Min Son har været en stabil spiller for Tottenham siden skiftet fra Leverkusen i 2015. På daværende tidspunkt skrev han under på en fem-årig aftale, men nu kan der komme flere år på den aftale.

Ifølge SkySports ser Tottenham nemlig ud til at have indledt de første forhandlinger med Heung-Min Sons agenter, med henblik på at give en lønforhøjelse og holde på sydkoreaneren.

Senest scorede Son da også to mål for Tottenham, i en kamp hvor han blev lagt helt på toppen efter Harry Kane måtte udgå med en skade.

I denne sæson har han nettet 12 gange i 29 kampe. Tottenham betalte omtrent £22 millioner til Leverkusen for den 25-årige offensivspiller i 2015. 

Sons og Tottenhams næste opgave er på udebane i FA Cuppens kvartfinale, hvor de skal møde Swansea. 

Annonce