Sky: Manchester United er måske ikke færdige med at handle
José Mourinho har været aktiv i dette transfervindue, hvor han har hentet profilerede spillere som Zlatan Ibrahimovic, Henrikh Mkhitaryan og Paul Pogba.
Der forventes ikke den helt store aktivitet i Manchester United i dag, men der kan alligevel ske noget.
Sky Sports melder, at Manchester United har vist seriøs interesse i Monacos Fabinho, der kan blive Manchester Uniteds sidste handel
Hvis Mourinho skal gå all in på Fabinho, vil det dog formentlig kræve, at han får sendt mindst én af Phil Jones eller Marcos Rojo væk fra Old Trafford.
Phil Jones er blevet sat i forbindelse med Stoke City på en lejeaftale, mens Rojo kan være på vej til Valencia.
Ud over de to førnævnte har Mourinho Eric Bailly, Daley Blind og Chris Smalling til rådighed i det centrale forsvar.