Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sky: Manchester City kan snart præsentere to nye spillere

03.08.2016 Kl. 11:45
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Pep Guardiola har allerede formået at lokke Ilkay Gündogan, Nolito, Aaron Mooy, Oleksandr Zinchenko og Leroy Sané til Manchester City denne sommer, men den spanske manager har flere spillere i kikkerten. 

I de seneste mange uger har rygterne gået på, at Manchester City har forhandlet med Gabriel Jesus og Marlos Moreno, og der lader til at være noget om snakken. 

Sky Sports erfarer i dag, at de unge sydamerikanere er tæt på at kunne blive præsenterede som Manchester City-spillere. 

Gabriel Jesus spiller i øjeblikket for Palmeiras i hjemlandet Brasilien, og han er i øjeblikket afsted med det brasilianske OL-landshold, hvor han forventes at spille sammen med Neymar og Gabriel Barbosa i angrebet. Han vil efter sigende blive i Palmeiras frem til januar, hvorefter han træder til i Manchester City. 

Marlos Moreno er en colombiansk angriber, der spiller for Atlético Nacional, og han er ligesom Gabriel Jesus kun 19 år. Det har også været på tale, at Moreno skal udlejes i den kommende sæson. 

Annonce