Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sky: Manchester City holder øje med brasiliansk stortalent

Af Kalle Thue Gregersen
25.04.2018 Kl. 17:08
Sky Sports erfarer, at de nykronede engelske mestre fra Manchester City holder et vågent øje med det brasilianske stortalent, Lucas Halter.

Manchester City kunne omsider lade sig kåre som engelske mestre, da Manchester United tabte til West Bromwich med 1-0 på Old Trafford. 

Selvom at mesterskabet kom i hus i overlegen stil, stopper The Citizens ikke med at kigge efter nye ansigter til truppen. Ifølge Sky Sports holder Pep Guardiola og co. et vågent øje med Lucas Halter, der bliver betragtet som et stort forsvarstalent i Brasilien. 

Lucas Halter spiller til daglig i den brasilianske klub, Atletico Paranaense. Den 17-årige forsvarsspiller var med i Brasiliens U17-landsholdstrup, som vandt bronze ved U17-VM sidste år – en turnering som Englands U17-landshold endte med at vinde over Spanien i finalen. 

Hvis Halter ender i Manchester, vil han slutte sig til en større skare af brasilianske spillere. City råder allerede over Ederson, Fernandinho, Danilo og Gabriel Jesus, som alle render rundt med et brasiliansk pas. 

Annonce