Sky: Leicester millimeter fra Iheanacho
Manglende spilletid har fået Kelechi Iheanacho til at søge væk fra Manchester City, og nu ser det ud til, at angriberen har fundet sin nye klub.
Leicester har på rygtebørsen længe været meldt forrest i kampen om Iheanacho, og ifølge Sky Sports skulle de nu være meget tæt på en aftale med Manchester City.
Der mangler dog fortsat nogle enkelte kontraktmæssige forhandlinger, heriblandt om kontrakten skal indeholde en tilbagekøbsklausul, der gør det muligt for City at hente ham tilbage til klubben på et senere tidspunkt til en favorabel pris.
Derudover mangler Iheanacho at få styr på nogle billedrettigheder med sin tidligere agent, men alle parter skulle angiveligt være klar til at skrive under, og angriberen ser frem til de nye udfordringer.
Prisen for angriberen, der kom til Manchester City i 2014, skulle være på £25 millioner.