Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sky-jounalist med hint: Sancho kommer til at spille for en tysk Premier League-træner

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
19.02.2020 Kl. 20:35
Kaveh Solhekol fra Sky Sports er overbevist om, at Jadon Sancho ender på Anfield til sommer.

Alt er lagt op til, at Jadon Sancho vender tilbage til engelsk fodbold med stor bravour. Spørgsmålet er, hvilken Premier League-klub det snart 20-årige stortalent signer for.

Skulle Sky Sports-journalisten Kaveh Solhekol gamble sin opsparing på et hold, er det Liverpool.

– Den er svær at forudse, for mange klubber ønsker ham, men var jeg en mand, der gamblede, ville jeg sætte mine penge på Liverpool, skriver Solhekol i sin transferklumme for Sky Sports.

– Sancho er blandt Jürgen Klopps toptransfermål til sommer, og han ville have svært ved at sige nej til at skifte til Anfield, hvis Liverpool ender med at vinde både Champions League og Premier League denne sæson.

Manchester United og Chelsea skulle også være i hælene på Liverpool og forsøge at signe den 19-årige Dortmund-stjerne, som angiveligt vil koste mindst £100 millioner.

Men én ting er, om man kan betale pengene. Noget andet er, om man kan lokke Sancho til klubben.

– Manchester United er overbeviste om, at de kan signe Sancho til sommer, men de bliver nødt til at kvalificere sig til Champions League, og de mangler "Klopp-faktoren", skriver Solhekol.

– Bayern München ville også elske at beholde ham i Bundesligaen, men der er større chance for, at han spiller for en tysk træner i næste sæson end for en tysk klub

Det kan vist kun tolkes som om, at The Reds ligger lunt i svinget til at signe den unge englænder.

Annonce