Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sky erfarer: Real Madrid kan gøre Sterling til verdens dyreste fodboldspiller

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
04.11.2019 Kl. 15:11
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Real Madrid afholdt møder med Raheem Sterlings agent denne sommer og lagde fundamentet for en fremtidig transfer,  kunne The Athletic afsløre for få måneder siden.

Og nu erfarer Sky Sports, at den spanske storklub er klar til at tage interessen til næste niveau.  Real Madrid sender nemlig talentspejdere til England for at overvære Sterling i aktion for det engelske landshold mod Kosovo og Montenegro.

Derefter skulle Los Blancos angiveligt beslutte sig for, hvordan man skruer et tilbud sammen til Manchester City.  Sky Sports skriver, at man i øjeblikket overvejer at tilbyde Gareth Bale samt £70 millioner for den 23-årige winger.

Waliseren plus den store sum penge matcher nogenlunde den værdisætning på £150 millioner, som Manchester City angiveligt kræver for Sterling, men prisen eller vilkårene for en eventuel handel kan nemt ændre sig.

Først og fremmest skulle Manchester City ikke være synderligt interesseret i at signe 30-årige Gareth Bale, og for det andet har Raheem Sterling godt gang i sit livs bedste sæson.

Den engelske angriber er den mest scorende og assisterende spiller i europæisk fodbold i kalenderåret 2019, og fortsætter han med at score og assistere efter behag, kan hans pris kun stige inden sommeren.

Derfor skriver Sky Sports, at en potentiel handel til sommer kan ende med at nå samme niveau som Neymars skifte til Paris Saint-Germain for £200 millioner.

Raheem Sterling har selv tidligere i karrieren tilkendegivet, at han gerne vil prøve kræfter med fodbold i udlandet.

 

Annonce